Lidt om Aussie:
Aussie var født i Australien og kom til Danmark 9 uger gammel. Han måtte selvfølgelig have et navn, som havde relation til hans fødested, og da australierne kalder sig selv for Aussies, var det oplagt at han skulle hedde det. I en af de gamle australske sange lyder omkvædet: "Oh, it's great to be an Aussie". Og det har Aussie også i hvert fald også altid ment. Fra den første dag fyldte han meget i familien. Han var en meget stor "personlighed", som udnyttede sin enorme intelligens til konstant at udtænke gale streger, for derefter at spille på sin charme for at gøre alting godt igen. Det var en stor oplevelse, men også anstrengende at dele hus og hjem med Aussie, og senere foxhoundtæven Yankee samt vores 2 beagler.
Aussie var begavet med et meget smukt udseende, som kombineret
med hans enorme udstråling gjorde ham til en stjerne i udstillingsringene over
hele Europa. Desværre var der på daværende tidspunkt på Kontinentet ingen
nævneværdig konkurrence i racen. Kun i Finland blev opdrættet Foxhounds med
FCI-anerkendte stambøger, så Aussie måtte finde sine konkurrenter blandt de
andre BIR-hunde i gruppekonkurrencerne. Det gjorde han også med stor succes. I
1996 sluttede han således på en delt 11. plads i konkurrencen om Årets Hund
(alle racer) i Dansk Kennel Klub.
17 internationale udstillingstitler nåede han at få i Europa, bl.a. International Champion, Verdensvinder og 2 x Europavinder.
I 1998 blev vi kontaktet af en opdrætter fra Canada, som var
interesseret i at bruge ham
i avl med deres tæve, som på daværende tidspunkt
var den mest vindende Foxhound i Canada. Gennem mange og lange oversøiske
samtaler kom vi til at fatte stor sympati for Jennifer Somogyi og hendes mand Ron Peet, og det
hele endte med, at Aussie flyttede til Canada, for at nyde livet som avlshan og
ikke mindst som udstillingshund i både Canada og USA. I løbet at meget kort
tid blev han Canadisk Champion og den mest vindende Foxhound i Canada. Han blev
far til adskillige hvalpe i både Canada og USA, og hans afkom gav ham hård
konkurrence i udstillingsringen.
Hans nye familie elskede ham ligeså meget som vi gjorde og holdt os løbende orienteret om hans bedrifter.
Aussie lukkede sine øjne for sidste gang i sept. 2006 - næsten 12 år gammel.
Billedtekster:
1. Efterår på Rivieraen
2. Best in Show i Canada med sin nye ejer Jennifer Somogyi