Peterborough Hound Show

Denne artikel omhandler et besøg på det vigtigste hound-show i England, som hver sommer finder sted i Peterborough. Her udstiller de forskellige jagtkenneler deres bedste og smukkeste foxhounds, beagles, harriers og bassethounds,

Artiklen har været offentliggjort i Beagle Klubbens Magasin 3/97 

Peterborough

De fleste udstillere har en drøm om mindst een gang at opleve den verdensberømte udstilling Cruft, som en gang årligt finder sted i Birmingham i England. Tilsvarende har jagthundefolket inden for hound-racerne foxhounds, beagles, harriers og basset deres årlige højdepunkt i Peterborough, et par timers kørsel nord for London.

Her mødes man og udstiller sine bedste jagthunde fra de respektive packs rundt om i England, Wales og Skotland. Alle hunde på dette hound-show er stambogført i "The Master of Foxhounds Association", "The Association of Masters of Harriers and Beagles" eller den respektive Basset Association. Det vil sige, at ingen af disse hunde kan udstilles i det regi, som vi kender fra Danmark, nemlig på FCI-anerkendte udstillinger, og omvendt kan vi kun kigge på.

Men der var også nok at kigge på. Selve hound-showet fandt sted i forbindelse med det årlige "East of England Show", som er et 3-dages dyrskue af enorme dimensioner, og som netop, da vi var der i 1997, fejrede 200 års jubilæum. For at illustrere størrelsen afholdtes f.eks. i det ene hjørne en helt almindelig hundeudstilling med over 9300 tilmeldte hunde, og i det modsatte hjørne var et permanent område forbeholdt hound-showet. Midt i området lå et kæmpe stadion, hvor der konstant var imponerende konkurrencer og opvisninger.

Hound-showet

Hound-showet foregår over 3 dage. Første dag bassets, anden dag foxhounds og tredje dag beagles og harriers. Da vores eget hundehold på daværende tidspunkt bestod af både foxhounds og beagles, var vi med de sidste to dage.

Peterborough Royal Foxhound Show Society, med den engelske dronning som protektor, afholdt "The 109th annual show". Inden afrejsen var vi diskret blevet informeret om, at påklædningen var hhv. mørk habit og kjole med hat, så vi faldt ikke helt igennem, da et imponerende skue mødte os ved ankomsten.

Alle bowlerne og de fine Ascot-hatte var ude og blive luftet, og stemningen var meget højtidelig. Det blev den ved med at være hele dagen, selv efter champagnefrokosten i "vice-presidents restaurant", som var indrettet i et stort telt, hvor søjlerne var gemt i flæsestof, og selv de almindelige brune plast-stabelstole var hyldet i blomstret stof helt til jorden - og selvfølgelig behørigt afskærmet fra teltet, hvor kennelfolket spiste.

Udstillingssystemet

Bortset fra at hanner og tæver bedømmes hver for sig, foregår selve udstillingen på en helt anden måde, end vi er vant til. To dommere dømmer i fællesskab 6 klasser:

1. Best unentered hound - dvs. bedste unghund, som endnu ikke er inddraget i kennelens bestående pack.

2. Best couple of unentered hounds - dvs. 2 unghunde.

3. Best couple of entered hounds - dvs. 2 hunde fra det eksisterende pack.

4. Best two copule of entered hounds - dvs. 2+2 hunde fra det eksisterende pack.

5. Best stallion/brood hound - dvs. bedste avlshund.

6. Championship - her findes bedst i køn mellem 1. og 2. vinderne fra de foregående klasser

Bedømmelserne

Udstillingsringen har faste sider og er lukket hele vejen rundt, og ved hver bedømmelse kommer 2-3 personer i jagtdress ind i ringen, letter på ridehjelmen og slipper sine 1, 2 eller 4 hunde løs i ringen. Handlingen foregår ved at smide godbidder fra den ene ende af ringen til den anden. Hundene styrter rundt efter kiks og kan til sidst på kommando stå stille foran dommeren med blikket stift rettet mod handlerens næste kiks.

Dommerne (som selvfølgelig begge har bowler på) konfererer, noterer, vurderer og nikker til ringens tredie bowler, som nikker videre til handleren, som letter på hjelmen, indfanger hundene og går ud. Tak, næste hold!

Når alle i den pågældende klasse er bedømt, kommer samtlige hold ind i ringen igen. I tæve-klassen med two-couple deltog hunde fra 12 packs, så der var altså 48 store foxhounds, 36 handlere samt 3 bowlere i ringen på een gang. Herefter sendes et hold ud af gangen, indtil der er 4 hold tilbage. Så skal dommerne se dem i bevægelse igen - 2 hold samtidig. Så der er altså 8 hunde, som kæmper om hundekiks på een gang. Men snart har dommerne placeret de 4 ekvipager, som letter på hatten og får overrakt rosetter, sølvtøj, pengepræmier - og ikke mindst ÆREN ved at vinde på Peterborough.

Dagen efter var der så beagles og harriers på programmet, og klasser og bedømmelser foregik på næsten samme måde som dagen før.

Og hvordan ser hundene så ud?

Hvis vi starter med beaglerne, så var de efter min opfattelse små og kvikke med spidse snuder, men uden særligt kønspræg. Beagle Klubbens vandre-hund "FIDO" er slet ikke en grav-beag-set, som den tidligere er bedømt. Den er en vaskeægte og endda meget smuk engelsk jagtbeagle!

F.eks. fremviste Eton College stolt en flok næsten kulsorte beagler med hoveder, som mest lignede gravhunde, og som på ryggen havde hvide prikker i det sorte.

Den ene af tævedommerne, Master David Manning fra The Oakley Foot Beagles (se artikler under afsnittet "beagling"), besøgte vi på vej til Peterborough, og han havde en meget sød og broget flok på ca. 50 små, kvikke beagler. Dog manglede også her kønspræg på mange af hundene. Deres kroppe er konstrueret til en hel dags jagt, så de er smidige og muskuløse, men vi må nok alligevel konstatere, at der er en verden til forskel fra de engelske jagtbeagler til de kendte udstillingstyper. Heldigvis!

Med hensyn til de udstillede foxhounds, så er den engelske smag ved at få en kedelig drejning fra de klassiske, store kraftige typer i mørke hound-farver til de noget lettere typer i endog meget lyse farver. Konsekvent blev alle mørke hunde smidt ud i første omgang, så kun de meget lyse eller næsten hvide blev tilbage.

Det er synd og skam, for nogle af de efter min mening smukkeste foxhounds blev ikke udstillet af samme grund. Inden Peterborough besøgte vi 3 foxhound-kenneler. På Belvoir Castle oplevede vi det mest betagende syn af omkring 200 næsten ens klassiske, mørke 3-farvede foxhounds. Det samme gjaldt Sir Watkin Williams Wynn's hounds i Wales, som arealmæssigt er en af de største hunts i England. Deres foxhounds er også for klassiske. Den sidste kennel vi besøgte var Cothwold Hunt, som godt nok deltog på Peterborough,  men ikke vandt noget på dagen. Så også indenfor jagthundene dannes der altså mode for typer. (Se billeder fra de 3 kenneler under afsnittet "foxhunting/England").

Derudover havde vi fornøjelsen af at se Harriers for første gang, og det var en oplevelse. Disse hunde kan bedst beskrives som en mellemting mellem en beagle og en foxhound, både i størrelse og brug, idet den både bruges til ræve- og harejagt, til hest og til fods. Og jeg må tilstå, at efter min smag var showets smukkeste hund så absolut den bedste harrierhan. Der findes i England kun 12 registrerede harrier-packs, hvor der til sammenligning er 74 beagle-packs og 319 foxhound-packs, så det er imponerende, at det er lykkedes at opdrætte så smuk en helhed.

Generelt

Generelt kan siges, at vi ikke oplevede et eneste dårligt temperament, hverken på showet eller på kennelerne. Dettes skyldes selvfølgelig både, at dårlige temperamenter hårdt og kontant sorteres fra, men også at der her er tale om hunde, som er vant til at samarbejde og indordne sig i flok.

Peterborough var i øvrigt kulminationen på en meget spændende uge i houndverdenen. Den på daværende tidspunkt netop tiltrådte Labour-regering havde truet med at forbyde denne jagtform, hvilket ville få katastrofale følger for tusindvis af hounds, heste og mennesker, som har disse jagter som deres levebrød. Desuden er det en vigtig del af det engelske country-life og involverer en meget stor del af lokalbefolkningen.

F.eks. havde Belvoir Castle den sommer 38 foxhoundhvalpe i 2-6 mdr. alderen udstationeret hos såkaldte puppywalkers, som er almindelige mennesker, der engagerer sig i den lokale hunt, og som påtager sig at præge hvalpene i de første måneder. (Både beagles og foxhounds starter deres liv på denne måde). Som et andet eksempel kan nævnes, at Sir Watkin Williams Wynn's kennel i Wales året rundt er i løbende kontakt med de ca. 1200 farmere, som lægger jord til de mange jagter i kennelens område. Så det må betegnes som mere end blot en dille for overklassen. Det er simpelthen en livsstil på landet. Op mod dette er en aktiv gruppe aktivister, som kæmper for de stakkels små ræve og harer - som findes i så stort antal, at de nødvendigvis må holdes nede - på den ene eller anden måde. (Se også afsnittet om "Foxhunting/USA").

Denne konfrontation kulminerede ugen før Peterborough i en kæmpe demonstration for bevarelsen af jagterne. Kennelansatte deltog i protestmarcher fra hhv. Skotland, Cornwall og Wales til Hyde Park i London, hvor 120.000 mennesker viste deres sympati. Det gav genlyd i medierne, og overalt blev emnet livligt diskuteret hele ugen. Som en del af hele diskussionen blev selve dyrskuet på Peterborough hver dag afsluttet med en parade af beagles og foxhounds, hvor børnene blev opfordret til at komme ind på stadion og kæle med de såkaldte "farlige dræberhunde". Både børn og hunde elskede det......

Heldigvis har regeringen udsat beslutningen indtil videre.

Billedtekster:

1. Foxhounds bedømmes

2. Bedste Foxhound-han /South Shropshire Hunt

3. Bedste Beagle-couple/hanner.